Hegnsvej 119, 2850 Nærum

Dejligt rækkehus nær Dyrehaven

I de smukkeste grønne omgivelser, ligger dette fine enderækkehus på en lukket, børnevenlig vej med godt naboskab og en masse legekammerater til børnene. Huset er opført i 1955 og tegnet af arkitekt Bay & Mancher - De har opført 61 rækkehuse i bebyggelsen direkte op til Dyrehaven.

Dette skønne rækkehus rummer en fordelingsentré, et nydeligt køkken i lyse elementer og velindrettet. Der er et fint lys fra øst og et hyggeligt kig over bebyggelsen fra køkkenvinduet. På modsatte side af fordelingsgangen er en dejlig, lys spisestue med god plads til det store spisebord og et kig til Jægersborg Hegn. Spisestuen er i åben forbindelse med dagligstuen i forskudte plan, som er en fin detalje af det arkitekttegnede rækkehus. Dagligstuen har flere indretningsmuligheder og har et helt fantastisk lys fra de store vinduespartier. Ulig de fleste af de andre huse i bebyggelsen, er der et ekstra værelse i stueplan i forlængelse af stuen. Fra stuen er der udgang til en skøn have beliggende mod sydvest, hvor både eftermiddags- og aftensolen kan nydes. 1. salen har et utrolig lækkert og nyombygget badeværelse med brus og med smuk terrazzoklinke, stort forældresoveværelse med udsigt over "De runde haver" og naturens. Desuden 2 gode børneværelser/gæsteværelser. Kælderen rummer et toilet og et vaskeruum. Der er garage til boligen i forlængelse med kælderen og det er muligt at lave en dør fra kælderen og integrere garage til kælderen, hvis man har et større behov for værksted, hobbyrum eller bryggers indgang.
Alt i alt et meget pænt og præsentabelt enderækkehus i et fantastisk område.

Beliggenheden er virkelig unik med den smukkeste udsigt og følelsen af at bo midt i naturen. Her er ingen undskyldning for ikke at nyde en god løbetur igennem Jægersborg Hegn til Dyrehaven eller spille tennis i Nærum Tennisklub. Desuden er der via Jægersborg Hegn under 2 km til Skodsborg, hvor der er en fin badestrand. I Biblioteksparken er en naturlegeplads og en hyggelig sø med ænder. Indkøb, specialforretninger, god skole, gymnasium og institutioner nås på gåben. Kystbanen ved Skodsborg Station tager jer ind til København og det samme gør motorvejsbussen fra Nærum Station. Nærum er den hyggeligste lille by, hvor dagligdag og fritid forenes og hvor alt kan klares på cykel/gåben.